Hos Klinik Hadberg tilbyder vi skånsom og effektiv laserbehandling til fjernelse eller lysning af permanent makeup på bryn og mindre tatoveringer.
Behandlingen udføres med avanceret laserteknologi, der giver et præcist og målrettet resultat.
Sådan virker behandlingen
Laserlyset rammer pigmentet i huden og nedbryder det til mikroskopiske partikler, som kroppen gradvist udskiller.
Behandlingen er præcis og skånsom, så huden omkring området bevares intakt.
Vi kan hjælpe, hvis:
- Din permanente makeup på bryn er blevet for mørk, ujævn eller har forkert form
- Du ønsker at starte forfra med nye bryn
- Du vil lysne eller fjerne en mindre tatovering
- Du har en fejl eller et motiv, du ikke længere ønske
Gør det ondt?
De fleste oplever behandlingen som en kortvarig, stikkende varmefornemmelse – lidt som et elastik-snap mod huden.
Ubehaget aftager hurtigt, og vi tilbyder altid bedøvende creme inden behandlingen for at gøre oplevelsen så behagelig som muligt.
Hvor mange behandlinger skal der til?
Som tommelfingerregel kræver fjernelse af permanent makeup på bryn ofte 2–6 behandlinger, mens mindre tatoveringer kan kræve 3–8 behandlinger.
Der skal typisk gå 6–8 uger mellem hver behandling for at huden kan hele, og for at kroppen kan udskille pigmentet.
Hvad påvirker, hvor lang tid det tager?
Flere faktorer spiller ind:
- Blækkets placering i huden: Jo dybere pigmentet ligger, desto længere tid tager det at nedbryde.
- Pigmenttyper og farver: Nogle farver er mere modstandsdygtige end andre – især gul, som ofte er den sidste farve, der forsvinder. I brynområdet anbefaler vi i nogle tilfælde et cover-up.
- Tatoveringens alder: Ældre pigmenter er ofte lettere at fjerne, da noget allerede er nedbrudt.
- Rygning: Kan forlænge forløbet pga. nedsat blodcirkulation og helingsevne.
- Placering på kroppen: Pigment længere fra hjertet – fx på fødder eller underben – fjernes typisk langsommere.
- Din krops evne til at udskille pigment: Immunforsvarets styrke har stor betydning for resultatet.